søndag den 29. januar 2012

Endnu et op- og udrydningssalg

Min 50er inspirerede hjertekjole. Suk. Jeg har desværre kun haft den på 2 gange. Den er en smule for stor i livet til mig, og det irriterer mig tilstrækkeligt til at den ikke bli'r brugt ofte nok. Str. ca. 42. Jeg er små 180 cm høj.

Sælges for 450 + porto.




Min nyligt syede 'sløjfe på ryggen' kjole. Jeg har en udgave af samme i støbeskeen, så den her ryger videre. Brugt og vasket 2 gange. Sælges for kr. 350 + porto.



Endelig er der denne lille hoodie. Den var egentlig solgt, men den potentielle køber har ikke givet lyd fra sig længe, så nu ryger den til salg igen. Str. ca. 4. Brugt og vasket 1 gang. 175 + porto.


Encore!!

Jeg har lige været ved at sortere lidt i mine billeder, hvilket har fremkaldt nogle 'halløj, den skal da vist snart prøves igen' momenter. Påfuglejakken - jeg fik kun lavet én udgave, og den gik til min kusines datter. Wilma skal da så afgjort ha' sådan noget lignende til foråret.




...og hvorfor har jeg kun 1 kjole i denne model? Det er uden tvivl en af de kjoler, jeg oftest bærer. Love it.



Så blev to-do listen lige lidt længere....

lørdag den 28. januar 2012

Mangler du lynlåse?

Så kan du lige nu - og frem til 4. februar 2012 - spare 25% på alle lynlåse herfra

Jeg har lige bestilt et læs!! Portoen beløber sig til ca. 45-50 DKK. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale, at I tilmelder Jer Jaycott's nyhedsbrev. Der er jævnligt tilbud på snitmønstre og andre lækkerier - og ved at tilmelde Jer nyhedsbrevet, bli'r i de første, der hører derom.

fredag den 27. januar 2012

Kill Your Darlings 2

Yet another kill. Denne gang gik det udover mine elskede grønne blomster. En 'Yvonne' med det hele, værs'go'. A-line kjole med 3/4 raglan ærmer og lommer. Mørkegrå fløjl og grønne blomster. Beklager, ingen actionpics; jeg tror nemlig ikke, at en str. 36 kjole vil være særligt flatterende til et korpus str. 42. Hov. Kom da lige i tanke om, at jeg har en Luna, som omtrent er en str. 36 :-)






torsdag den 26. januar 2012

I'm blue.....

Sådan ta'r 'Kill Your Darlings - 1' sig ud, når den bli'r bragt til live igen.




onsdag den 25. januar 2012

Project 'Kill Your Darlings' - take 1

Iben har opfordret til mord!! Hep hey, jeg er altid frisk på en lille hygge-likvidering. Som så mange andre samlere har jeg svært ved at sætte saksen i yndlingsstofferne - men, nu skal det være!! Her er første forsøg. Modellen har I set før. Den bejler så afgjort til titlen som favoritsnit. McCALL's 5701. Syet i mørkeblå polopique pyntet med det fantastiske 'Flower Power' stof fra amerikanske Kaufman.




mandag den 23. januar 2012

Lunas konfirmationskjole

Ja, ja, jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet, at jeg selv ville sy Lunas konfirmationskjole. Det vil jeg såmænd stadig gerne....men, så fandt vi den her. Suk. Jeg synes den er så bedårende, og heldigvis fik jeg overbevist Luna om det samme. Ikke en typisk konfirmationskjole - men helt fantastisk! Blød tyl lag på lag. Kjolen stammer fra britiske Traffic People. Jeg var egentlig på web-jagt efter en anden kjole (til mig selv) fra Traffic People, da denne toner frem...og så ovenikøbet på tilbud. Perfekt. Kjolen er nu landet, og Luna passer den helt perfekt. Dog vil hun gerne ha' syet en form for stropper i - det skulle jeg nok kunne klare. Planen er, at hun skal ha' disse enkle pudderfarvede ballerina sko til kjolen ...måske sølvglitterpimpet. Nu skal vi så bare finde et eller andet, hun kan bære over skuldrene. Forhåbentlig bli'r 4. maj varm og solrig, men der kan jo godt være lidt småkøligt i sådan en kirke kl. 9...ja, jeg skrev kl. 9!! Har I nogle idéer? 'Vi' er ikke så meget til de små korte konfirmationsjakker, skal jeg lige tilføje.



lørdag den 21. januar 2012

Groovybaby....and mama i BoligLiv!

Jeg må hellere lige slå fast, at omtalen i BoligLiv på ingen måde er boligrelateret! Mennesker, der har set mit hjem, ved godt hvorfor. Lidt uheldigt og meget farvestrålende. Næh, det er mere sådan cirkusrelateret. Mennesker, der har set mig køre på cykel, ved godt hvorfor. Lidt uheldigt og meget farvestrålende. Fis - og dog, for jeg er ikke ret heldig på en cykel og omtalen er faktisk cirkusrelateret. I det nye nummer af BoligLiv er cirkustemaet omdrejningspunktet for indretningsideerne osv. - og på de efterfølgende sider fremvises andet cirkusrelateret stuff. Her kommer GroovyKlovnen så ind i billedet....eller i hvert tilfælde hendes udklædning. Cirkus Kjole nr. 2 er nemlig at finde på side 76! Jeg er simpelthen så stolt! There, I said it! Når man så ydermere bli'r omtalt som 'Kjolesyerske par excellence', så får man sgu en fed fornemmelse i maven!




torsdag den 19. januar 2012

Hot Pink & Hearts!

Man skulle ikke tro, at hun overhovedet var bekendt med ordet 'missilskyder', vel? Wilma, forklædt som pige. Nej, nu skal jeg heller ikke overdrive. Wilma har indimellem sine pigede dage - og proklamerede da også igår, at lyserød var hendes yndlingsfarve. Hun smeltede, da jeg serverede denne kjole. Hvide hjerter på mørkeblå baggrund - og pink pimp...og så med tylskørt under, glimmersko og et build-a-bear slør i panden. Ikke et øje tørt. Build-A-Wilma.




onsdag den 18. januar 2012

'going Danish'....

Se lige mine forsinkede julegaver. 3 fantastiske illustrationer fra 'going Danish'. Jeg er fuldstændig helt og aldeles forgabt i Marianns streg! Må ha' flere. Fx Batman her. Ham kunne jeg godt se baske rundt på væggen i en af drengenes værelser.



tirsdag den 17. januar 2012

Favorite Fish Tank

Sort tunika/minikjole med guldfisk. Såre simpel - A-kjole med raglan ærmer... lige til at tække over hovedet. Ingen dikkedarer, der. Prøvet og godkendt af det nærmeste, vi kommer en str. small her i familien, Luna, men hun ville ikke foreviges i den. Dette akvarium flytter formodentlig snarest til Sverige.




søndag den 15. januar 2012

Retro stof og tøj til salg

1 stk. højttaljet nederdel. Str. xs. Syet til Luna - brugt og vasket 2 gange. Sælges for kr. 200 + porto



Den her lille sag i str. 3-4 er også fortsat til salg til kr. 300 + porto


...og så er der lidt stof endnu:

Lilla/pink pakke til kr. 250 + porto (der er over 1 kg. stof). Det midterste stykke med store blomster er et meget stort stykke.


Brun/lilla til kr. 300 + porto - også over 1 kg. her....store stykker iblandt.


...og det samme gør sig gældende for den orange pakke....over et kg. med større og mindre stykker. 250,- + porto